Viser opslag med etiketten elever. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten elever. Vis alle opslag

søndag den 19. juni 2011

Land art med 5.a

Her er nogle af pigerne fra 5. a. Vi har lavet land art her i foråret, og her kommer en masse dejlige billeder af kunstværker og børn. Vi var af sted to gange, derfor de mange forskellige værker.

Pigernes værk - et hjerte

Tre piger

og deres Peace-værk

De to drenge her

fik lavet et skelet af pinde, som de kunne bygge op omkring.

Gruppen her fjollede lidt rundt,

men de fandt til sidst ud af at lave omridset af en person i grannåle. Kan I se det?

De kærlige drenge her

har simpelthen lavet en blomst!

De to piger her

har lavet en slags bro med blomster under.

Gruppen her har lavet et stort værk sammen

hjerte, stjerner og måne er nogle af elementerne.

Gruppen har har brugt snor

til at hænge forskellige naturelementer op i et træ.

Og de tre her fik lavet et glad ansigt.

Sidste gruppe

har lavet et lidt abstrakt mønster.

Lærerens værk... af efeublade.

Man leder efter en god plads at udføre værket på.

De eneste redskaber, vi havde med, var sakse og noget snor i naturlige materialer. Land art skal jo kunne forgå i naturen.

Der samles materialer ind.

Det var billederne. Pyha, sikke mange. Måske sjovest for eleverne selv at se... Men jeg synes de allesammen skulle med.

På bloggen her har jeg tidligere vist billeder af land art, som andre af mine elever har lavet. Værkerne og deres udformning afhænger meget af, hvor man laver dem. Årstiden spiller også ind. Her var det forår, og vi kunne bruge blomster, sten, blade, pinde mm. Vi har lavet værkerne på Vandtårnsbakken i Næstved.

Allerhelst ville jeg gerne have været ved en strand og lavet nogle værker der, men bakken her er i gåafstand fra billedkunstlokalet, og det hele skulle nåes på to lektioner.

I vores evaluering af projektet nævnte de fleste elever, at det var dejligt at være ude, altså i det hele taget at modtage undervisning udendørs, og med et projekt som land art er der gode muligheder for at rykke udenfor.

torsdag den 2. december 2010

Mere hækling med bedsteforældre

Billeder af elever fra 5.a og et par bedsteforældre, der var så søde at komme og hjælpe med at lære børnene at hækle.

Vi starter med at hækle luftmaskesnore. De kan bruges til nøglesnore, snørebånd eller flettes til armbånd.

Ret hurtigt bevægede vi os over til at hækle fastmasker, og der blev produceret mobiltasker, armbånd, fingerdukker mm.

Eleverne vælger selv, hvad de vil lave, men jeg mener, at alt der produceres skal bruges til noget. Heldigvis har jeg mange ideer til, hvad selv den mindste hæklede lap kan bruges til:)

Overskud. Glæde. Håndarbejde!

onsdag den 1. december 2010

Hækling

5. klasserne har hæklet. Her er nogle af børnene fra 5.b i gang med at lære hæklingens kunst.

Det er megasvært! Men vi griner alligevel lidt undervejs:)

Jeg havde på forhånd sendt et brev med hjem, hvor jeg spurgte, om der var nogle bedstemødre, der var villige til at give et par timer af deres fritid til at hjælpe os med at hækle. Det var der heldigvis flere der ville.

Bedstemødrene kunne lave ting som f.eks. en spiral, som var svær for børnene at lure, hvordan man lavede.

fredag den 26. november 2010

Nøgleord

Nøgleordene for håndarbejde er disse tre:
  • Hjælpsomhed
  • Medbestemmelse
  • Ansvarlighed
Det står beskrevet i de faglige mål for faget håndarbejde, at eleverne skal kende betydningen og værdien af disse ord, og læreren skal undervise ud fra disse. Det gør jeg så:)
Skiltet har jeg skrevet i hånden, farvelagt og lamineret. Nu hænger det synligt i lokalet, så eleverne altid kan se det. De er supergode til at hjælpe hinanden. Medbestemmelse har de i høj grad over egne produkter. Ansvarlighed over for mennesker og maskiner er også vigtig i håndarbejdslokalet, og det forstår mine elever.