Hvordan kan man lave land art?
Det var de to første spørgsmål, vi forsøgte at finde svar på i 5.b. På internettet fandt vi en masse billeder af land art, som andre havde lavet.
Definition fra "Den Store Danske":
Land art, jordkunst, billedkunstnerisk retning, der udvikledes i USA i sidste halvdel af 1960'erne med afsæt i minimalismen og installationskunsten. Land art befinder sig genremæssigt mellem skulptur og landskabsarkitektur. Værket udføres i sammenhæng med de naturlige og eventuelt kulturelle omgivelser og indebærer ofte omfattende indgreb i et landskab; det kan også have form af en rejse, som kunstneren foretager og dokumenterer fotografisk.
Forandringen med tiden er et afgørende moment i de fleste land art-værker, hvor de naturlige processer, som materialerne og omgivelserne undergår, bliver en del af værket. Blandt de amerikanske eksponenter for land art er Richard Serra, Robert Smithson, Walter de Maria og Michael Heizer, der alle siden 1960'erne har udført værker i en monumental, landskabelig stil med Robert Smithsons Spiralmole fra 1970, lavet af basalt og stenaffald i Great Salt Lake i Utah, som det mest kendte. Se også naturkunst.
Efter indsamling af viden og inspiration kunne vi gå ud i naturen og forsøge at skabe vores egen land art.