Hvad er land art?
Hvordan kan man lave land art?
Det var de to første spørgsmål, vi forsøgte at finde svar på i 5.b. På internettet fandt vi en masse billeder af land art, som andre havde lavet.
Definition fra "Den Store Danske":
Land art, jordkunst, billedkunstnerisk retning, der udvikledes i USA i sidste halvdel af 1960'erne med afsæt i minimalismen og installationskunsten. Land art befinder sig genremæssigt mellem skulptur og landskabsarkitektur. Værket udføres i sammenhæng med de naturlige og eventuelt kulturelle omgivelser og indebærer ofte omfattende indgreb i et landskab; det kan også have form af en rejse, som kunstneren foretager og dokumenterer fotografisk.
Forandringen med tiden er et afgørende moment i de fleste land art-værker, hvor de naturlige processer, som materialerne og omgivelserne undergår, bliver en del af værket. Blandt de amerikanske eksponenter for land art er Richard Serra, Robert Smithson, Walter de Maria og Michael Heizer, der alle siden 1960'erne har udført værker i en monumental, landskabelig stil med Robert Smithsons Spiralmole fra 1970, lavet af basalt og stenaffald i Great Salt Lake i Utah, som det mest kendte. Se også naturkunst.
Efter indsamling af viden og inspiration kunne vi gå ud i naturen og forsøge at skabe vores egen land art.
Superflot spiral lavet af grannåle og kogler. I værket indgår også fire levende vinbjergsnegle.
Værket er lavet af disse fire drenge:)
Her er land art-værket blevet mindre og mere detaljeret. Det skal forestille en stue, hvor to sidder og ser fjernsyn. Udenfor huset er der et forråd af mad.
Pigerne her står bag værket.
To andre piger lavede deres fortolkning af Jesus på korset. En fundet knogle skulle selvfølgelig indgå i værket.
Der arbejdes. Eneste medbragte hjælpemidler var sakse og garn i naturmaterialer.
Læreren laver også et lille værk.
Eleverne arbejder i grupper og finder materialer rundt omkring på Vandtårnsbakken i Næstved, som er i gå-afstand fra skolen.
Her et ret feminint værk med kogler, blomsterblade og en snegl - rigtig fint.
Det har pigerne her lavet.
På mit billede er det desværre lidt svært at se, men dette værk forestiller et ansigt af en pige. Hun har bl.a. fletninger lavet af strå.
Ansigtet er lavet af disse tre piger.
Tiden flyver, når undervisningen rykkes ud i naturen. Vi må hjemad igen:)
Skønne kreationer - hvem de bare var barn under din vinge...:-))
SvarSletVil tillade mig at give ideen videre til min børns friskole, som snart flytter i nye naturrige omgivelser...
Det holder det der............og god kunst egentlig. -og sidst men ikke mndst ligner det skoleglade børn - skønt:-)
SvarSlet